10 facts om olivenolie (som du måske ikke vidste?)

olivenolie facts
Det er ikke nogen hemmelighed, at vi her hos Carl B. Feldthusen elsker olivenolie. Vi har før fortalt om, hvordan olivenolie altid laves af de mørke, modne oliven – det blogindlæg kan du læse her. I dag vil vi dele 10 facts om olivenolie med jer, som I måske ikke vidste i forvejen.

10 facts om olivenolie

  • Teknisk set er olivenolie en frugtjuice. Oliven er nemlig en frugt, som på traditionel vis presses på samme måde som andre frugter – eksempelvis æbler og appelsiner. (I dag bliver den dog udvundet ved hjælp af centrifuger)
  • Oliventræer er lidt ligesom mennesker – mange oliventræer topper, når de er omkring 20-25 år gamle. Det er her, at udbyttet af oliven er størst. Herefter bliver antallet af oliven færre og færre, men kvaliteten bliver derimod bedre.
  • De fleste oliventræer i Grækenland er over 100 år gamle og giver fantastiske kvaliteter.
  • Et oliventræ producerer typisk 4-5 liter olivenolie om året.
  • I Grækenland konsumerer et voksent menneske i gennemsnit 16-17 liter olivenolie om året – i Danmark er tallet kun 1-1,5 liter.
  • Nogle af verdens ældste oliventræer er mellem 2000 og 4000 år gamle og producerer stadig oliven hvert år.
  • Den første øjenskygge blev eftersigende lavet i det gamle Grækenland ved at blande kul og olivenolie.
  • I Spanien høstes de fleste oliven med maskiner, der ryster træerne og samler de nedfaldne oliven op i store net.
  • I Grækenland høstes næsten alle oliven ved håndkraft, da træerne er gamle og ofte vokser steder, hvor maskinerne ikke kan komme til.
  • Det er rigtig godt at bruge olivenolie til hudirritationer, små sår, som fugtighedscreme samt som hjælp, hvis man er blevet rød efter for meget sol 😊

Generelt om olivenolie

Olivenolie er en vegetabilsk olie, og som stammer fra Middelhavsområdet. I Middelhavslandene har olivenolie i mange generationer været anset som sundhedsfremmende, og olien tilskrives en masse gode egenskaber. Eksempelvis skulle den virke kolesterolafbalancerende, god for hjerte og kredsløb, for tarmen, huden og meget mere. Af samme årsag er olivenolie en vigtig del af kosten for mange i middelhavsområdet. Langt større end den er for de fleste af os herhjemme – se bare den store forskel, der er på en danskers og en grækers årlige forbrug af olivenolie.

Vores olivenolier

Vi har et sort udvalg af olivenolier fra Grækenland, Spanien og Italien. Vi kan tilbyde mange forskellige størrelser lige fra små flasker på 20 ml til store dunke på 5 liter og helt op til tankbiler til industrielt brug. Vi har flere forskellige kvaliteter samt varianter, og tilbyder også olivenolier med forskellige naturlige aromaer såsom citron, basilikum, trøffel og chili eller appelsin, vanilje, chokolade og mange flere til det søde køkken. Du er altid velkommen til at kontakte os med spørgsmål angående vores sortiment, og du kan finde hele vores udvalg af olivenolie herunder.

Klik her for at se hele vores udvalg af olivenolier


olivenolie facts

Måske vil du også finde disse emner interessante?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *