Vores Bidrag til Verdensmål 12 – Ansvarligt Forbrug og Produktion
Vi er dedikeret i at fremme ansvarligt forbrug og produktion, og vi arbejder målrettet på at minimere vores miljøpåvirkning og sikre, at ressourcer bliver brugt med omtanke. Som importvirksomhed har vi et særligt ansvar for at minimere vores miljøpåvirkning. Vi optimerer vores logistik ved at fylde containere maksimalt, så vi undgår at transportere unødvendig luft. Vi har også fokus på at vælge emballage, der reducerer vægt og spildplads. Eksempler på dette:
· Græske oliven: Bøtterne til vores græske oliven er mærket med glas/gaffel-symbolet, hvilket betyder, at de kan genbruges til fødevareopbevaring.
· Tomatpasta og pizzasaucer: Produkterne leveres primært i poser i stedet for dåser. Det gør det muligt at pakke flere varer på en palle, og derved reduceres vægten og mængden af affald.
Vi prioriterer bæredygtighed i vores processer og vælger leverandører, der deler vores værdier om ansvarlig produktion. Det sikrer, at råvarerne behandles med respekt for både miljøet og fremtidige generationer.
Vi arbejder også aktivt for at støtte FN’s delmål 12.3, der handler om at halvere det globale madspild og reducere fødevaretab i hele værdikæden inden 2030. Derfor har vi tilføjet ordlyden ’ofte god efter’ sammen med ’bedst før’-datoen på mange af vores produktlabels. Det er et initiativ der hjælper forbrugeren med at tage stilling fødevarerne – for ofte kan produktet stadig spises selvom datomærkningen er overskredet. Det er særligt relevant for konservesvarer, der i mange tilfælde kan bruges langt ud over ’bedst før’-dato.
Vi ser Verdensmål 12 som en mulighed for at gøre en positiv forskel – ikke kun for vores virksomhed, men også for vores kunder, partnere og samfundet som helhed.
Livet i Havet – Vores Bidrag til Verdensmål 14
Hos Carl B. Feldthusen anerkender vi vigtigheden af at beskytte verdenshavene og sikre bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer. Som en del af vores bidrag, arbejder vi målrettet på at tilbyde fiskeprodukter der er 100% bæredygtige.
Næsten alle vores fiskeprodukter er MSC / ASC-certificerede (Marine Stewardship Council / Aquaculture Stewardship Council), hvilket garanterer at fiskene produceres ansvarligt. MSC-mærket sikrer, at fiskene fanges med metoder, der beskytter marine økosystemet, og at bestanden kan reproducere sig selv i fremtiden. ASC-mærket sikrer, at opdrættede fisk og skaldyr produceres med minimal påvirkning af det omgivende miljø.
Ved at vælge bæredygtige fiskeprodukter bidrager vi til at bevare havets biodiversitet og reducere overfiskeri og minimere miljøpåvirkningen fra opdræt. Samtidig inspirerer vi vores kunder til at tage et aktivt valg, der støtter verdenshavene og fremtidige generationer.
Hos Carl B. Feldthusen ser vi Verdensmål 14 som en vigtig del af vores bæredygtighedsstrategi og vores bidrag til en sundere planet.
Verdensmål 13: Klimaindsats
Hos Carl B. Feldthusen forstår vi, at kampen mod klimaforandringer kræver handling på tværs af hele værdikæden. Vi arbejder aktivt på at reducere klimaaftrykket ved at optimeres vores transport og logistik, for at minimere CO2-udedning.
En vigtig del af vores klimaindsats er vores samarbejde med leverandører, der har en stærk ESG-profil. Flere af vores leverandører arbejder målrettet på at reducere deres klimaaftryk gennem initiativer som brug af vedvarende energi, bæredygtige landbrugsmetoder og emballageløsninger mm. Ved at vælge leverandører, der tager ansvar for deres miljøpåvirkning, kan vi i fællesskab bidrage til at opfylde FN’s Verdensmål 13 og bekæmpe klimaforandringer.
Verdensmål 15: Livet på land
Hos Carl B. Feldthusen anerkender vi vigtigheden af at beskytte vores planet og bevare biodiversiteten. Som en del af vores arbejde med FN’s Verdensmål 15: Livet på Land, har vi et stærkt fokus på at samarbejde med leverandører, der deler vores værdier om bæredygtighed og naturbeskyttelse.
Vi prioriterer råvarer fra producenter, der arbejder med bæredygtige landbrugsmetoder og som aktivt reducerer brugen af pesticider for at bevare jordens frugtbarhed og sundhed. Ligeledes samarbejder vi med producenter som arbejder aktivt for at reducere deres miljøpåvirkning, samtidig med at de opretholder en høj produktionskvalitet.
Ved at tage ansvar for vores leverandørkæde og støtte bæredygtige initiativer bidrager vi til at bevare landbaserede økosystemer og sikre en fremtid, hvor mennesker og natur styrkes.
Verdensmål 17: Partnerskaber for Handling
Hos Carl B. Feldthusen er vi overbeviste om, at stærke partnerskaber er nøglen til bæredygtig udvikling. Vi arbejder målrettet på at opbygge og vedligeholde relationer, der bygger på gensidig tillid og respekt, hvilket skaber et solidt fundament for vores arbejde.
Vores langvarige samarbejder med leverandører og producenter er baseret på åben kommunikation og en fælles ambition om at forbedre vilkårene i hele forsyningskæden. Ved at indgå i tætte partnerskaber kan vi sikre stabile leverancer, høj kvalitet og en fælles indsats for at fremme bæredygtige metoder.
Vi prioriterer personlig kontakt og besøger regelmæssigt vores producenters fabrikker for at få indsigt i deres processer og sikre, at deres værdier er i tråd med vores egne. Det giver os mulighed for at støtte deres udvikling og samtidig skabe løsninger, der gavner både mennesker og miljø.
Ved at arbejde sammen med pålidelige partnere skaber vi en værdikæde, der understøtter Verdensmål 17.