Værd at vide om eddike

eddikeDe fleste ved hvad eddike er, og har måske en flaske stående i skabet derhjemme, der kommer i brug når blandingsbatteriet skal afkalkes. Men de færreste er klar over hvor mange gode egenskaber eddike egentlig har, og hvor mange måder det kan bruges på. Det vil vi forsøge at gøre jer lidt klogere på i indlægget her.

Generelt om eddike

Eddike er en blanding af eddikesyre og vand. Om en eddike egner sig til rengøring eller madlavning afhænger af syreindholdet. Eddiker, der sælges til madlavning indeholder som regel 5-7% eddikesyre, mens eddiker, der sælges til rengøring, tøjvask og anden husholdning indeholder over 10% eddikesyre.

Der findes mange forskellige slags eddiker. For blot at nævne et par stykker er der rødvindeddike, hvidvinseddike, lagereddike, æblecidereddike og balsamicoeddike. Men eddike kan faktisk laves af alle væsker, der indeholder alkohol eller sukker.

Eddike har i mange år været brugt som konserveringsmiddel, og bruges især i forbindelse med syltning. Dette skyldes, at bakterier og mikroorganismer ikke kan leve i det sure miljø, som der er i eddike.

Kort fortalt så dannes eddike ved, at bakterier omdanner alkohol til eddikesyre. Bakterierne kaldes eddikesyrebakterier, og processen kan kun foregå hvis der også er ilt til stede. Eddike laves for eksempel af rødvin eller øl. Jo bedre rødvin eller øl – jo bedre eddike kommer der ud af det.

Når eddike laves af sukkerholdige væsker, så omdannes sukkeret først til alkohol, og derefter omdannes alkoholen til eddikesyre.

Eddikesyrebakterier findes overalt i vores omgivelser, og vil helt naturligt finde vej til væsken efter lidt tid. Det er dog ikke alle eddikesvampe, der giver et lige velsmagende resultat. Derfor er det nødvendigt at styre processen, hvilket man gør ved hjælp af en eddikemoder.

Æblecidereddike har typisk et syreindhold på 5%, og fås enten filtreret eller ufiltreret. Når en eddike er ufiltreret, så betyder det, at eddikemoderen ikke er filtreret fra. Det kan ses ved at der er bundfald i flasken, og den skal derfor rystes inden brug.

Hvad er en eddikemoder?

Måske er du stødt på ordet eddikemoder eller eddikemor før, og undret dig over, hvad det egentlig er. En eddikemoder er en koloni af eddikesyrebakterier, der, som omtalt i afsnittet ovenfor, kan omdanne alkohol til eddikesyre ved hjælp af ilt.

En eddikemoder er en geleagtig substans næsten som en blævrende vandmand og kan sagtens ses med det blotte øje. Eddikemoderen placeres i en vin eller anden væske med alkohol, og starter dermed omdannelsen til eddikesyre.

Nogle steder i Frankrig er det en gammel tradition, at moren giver sin datter en eddikemoder, når hun er blevet gift og flytter hjemmefra. Så hun altid kan have frisklavet eddike i huset.

Hvad kan du bruge eddike til?

Eddiker er først og fremmest oplagte at bruge til syltning. Det kan være syltning af løg, agurker, tomater, marmelade, græskar – ja faktisk sætter kun fantasien grænser.

Derudover findes der et hav af lækre dressinger, hvor eddike er en essentiel ingrediens. Især nu hvor grillsæsonen er i fuld gang, er det vigtigt at nævne klassikeren: barbeque marinade.

Du kan også udnytte eddikens mange gode egenskaber ved at drikke den fortyndet med lidt vand. 1 spsk eddike skal blandes med 2 spsk vand. Det hjælper til at holde blodsukkeret stabilt, lindre hudirritationer, styrke immunforsvaret og hjælpe fordøjelsen.

Eddike bidrager med mange gode egenskaber til madlavningen og virker også som smagsforstærker.

Eddike og sundhed

Det siges også, at eddike kan bekæmpe bakterier i kroppen. I gamle dage blev eddike brugt til at bekæmpe sygdomme, og helt tilbage i det 4. århundrede f.Kr. blev eddike brugt af den græske læge Hippokrates til at bekæmpe febersygdomme. I starten af 1100 tallet skrev den tyske nonne Hildegard von Bingen i sine værker om natur og lægekunst, at eddike blandt andet skulle fremme fordøjelsen.

Det er især i de seneste år, at der er kommet fokus på eddikens sundhedsmæssige egenskaber. Det er nemlig et helt naturligt produkt, der udover at have positiv indvirkning på tarmfloraen også virker udrensende. Det er især æblecidereddike, der har været positivt fokus på, og i USA er det ekstremt udbredt i forbindelse med vægttab og overspisning.

Vores eddiker

Alle vores eddiker er fra Andrea Milano, som er en af de ældste eddikeproducenter i Italien. De har mere end 125 års erfaring i branchen, og formår at kombinere tradition, færdigheder og teknologi. Den varme middelhavssol er med til at give eddikerne deres intense smag og aroma.

Vi har mange forskellige slags eddiker, som kommer i mange forskellige størrelser. Vores sortiment indeholder både økologiske og konventionelle eddiker, og tæller hvidvinseddike, rødvinseddike, malteddike, balsamicoeddike, hvid condiment og æblecidereddike. Billedet herover viser kun et lille udsnit af de eddiker, som vi kan tilbyde.

Klik her for at se hele vores udvalg af eddike

Er du privatperson, så sælges mange af vores eddiker i din lokale Irma. Se hele udvalget på billederne herunder.

Fra venstre: økologisk æblecidereddike, ufiltreret økologisk æblecidereddike, økologisk balsamicoeddike, økologisk rødvinseddike, økologisk hvidvinseddike, økologisk glaze med balsamicoeddike fra Modena, økologisk balsamicoeddike fra Modena, økologisk gastrik og økologisk hvid condiment.

Måske vil du også finde disse emner interessante?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *