Carl B. Feldthusens opskrift på foccacia med oliven
Her får I vores version af det italienske ovnbagte flade brød: focaccia. Et brød, der kan bruges som tilbehør til de fleste retter lige fra vinterens supper til sommerens grillmad eller sågar som sandwichbrød. I det italienske køkken er focaccia en klassiker, der serveres som forret, brød på bordet til hovedretten eller som snack.
Du skal bruge:
-
- 5 dl Vand
- 15 g Gær
- Ekstra jomfru olivenolie
- 1 tsk sukker
- 1 tsk salt
- 3 spsk olivenolie
- 500 g durumhvedemel
- 200 g hvedemel
Til topping:
- Oliven uden sten
- Rosmarin
- Salt
- Ekstra jomfru olivenolie
Sådan gør du:
Opløs gæren i lunkent vand og tilføj sukker, salt og olivenolie.
Tilsæt melet lidt efter lidt, og rør det godt sammen til en glat og smidig dej. Kan eventuelt gøres i en røremaskine på lav hastighed.
Kom dejen i et ovnfast fad – eller en bradepande med høje kanter – beklædt med bagepapir, og lad den hæve et lunt sted i minimum 3 timer.
Efter hævning pensles dejen med en god ekstra jomfru olivenolie inden der laves dybe huller i dejen med fingrene.
Pres de udstenede oliven let ned i dejen, drys med rosmarin og salt og dryp til sidst med samme gode olivenolie, som blev brugt til pensling.
Bag brødet i en forvarmet ovn ved 200 grader varmluft i ca. 20 minutter indtil brødet er gyldent.
TIP: Dejen kan koldthæves i køleskabet natten over. Gerne i minimum 10 timer.