Denne opskrift er udviklet i samarbejde med Michael Museth, som en del af vores serie om Middelhavslækkerier. Den er ideel som appetitvækker, snack, mellemmåltid eller som en del af en større tapasanretning.
Til oliventapenaden skal du bruge:
- 100 g udstenede oliven
- 1 fed hvidløg
- ½ dl Ekstra jomfru olivenolie
- ½ spsk. revet høost
- Salt og peber til at smage til med
Sådan gør du:
Alle ingredienserne hakkes fint, røres godt sammen i en skål og smages til med salt og peber. Serveres ovenpå nybagt brød, som eventuelt kan dryppes med lidt god ekstra jomfru olivenolie.
Anrettes på et fad sammen med grønne oliven med mandler, kalamata oliven med sten, serranoskinke og en god chorizo.